Stationsuret standser i et minut

Det store ur i stationshallen gør noget, jeg aldrig havde lagt mærke til før dette forår: Sekundviseren bevæger sig en anelse hurtigere, end tiden går, så standser den ved minutskiftet og venter, fuldstændig stille, på et signal et andet sted fra. Så springer minutviseren frem, og uret går igen. Det holder tiden ved kortvarigt at gå forkert og så rette ind. Jeg kan forestille mig værre måder at leve på.