EssaysNr. 2Ting, der holder tiden · Del 1 af 4
Færgen, der ikke venter på nogen
Færgen klokken 6:40 til den modsatte bred er sejlet til tiden, så længe nogen kan huske. Hvad en by lærer af en båd, der ikke vil vente.
Den første færge sejler tyve minutter i syv, og den sejler tyve minutter i syv. Jeg formulerer det sådan, fordi folk her siger det sådan, med samme tryk på den sidste halvdel, ligesom man kunne sige om en veninde, at hun er ærlig, og hun er ærlig. Landgangsbroen klappes op klokken 6:39 og halvtreds sekunder. Hvis du løber ned ad kajen i det øjeblik, vil dæksmanden se på dig med medfølelse og ikke røre sig.
Jeg har været den person to gange. Første gang var jeg rasende. Anden gang forstod jeg, at dæksmandens medfølelse var ægte, og at det var pointen.
En båd som ur
En færge, der holder tiden perfekt, er ikke en bekvemmelighed. Den er et instrument. Folk på den modsatte bred indretter deres morgener efter dens tågehorn, som lyder hen over vandet et minut før afgang; bageren åbner sine skodder, når hun hører det, og de gamle mænd, der svømmer fra klipperne på alle årstider, bruger det til at beslutte, hvornår de er blevet kolde nok til at komme op.11De er fire, alle over halvfjerds. Hver morgen skændes de om vandets temperatur, og de afgør det med hornet: Den, der stadig er i vandet, når det lyder, har vundet. Ingen planlagde det. Båden var punktlig længe nok til, at byen indrettede sig efter punktligheden, ligesom en have indretter sig efter en mur.
Hvis færgen begyndte at vente på efternølere, ville den ikke blive mere venlig. Den ville blive ubestemt. Alle på kajen ville forhandle med alle andre: et minut til kvinden med barnevognen, et minut til drengen, der altid kommer for sent, et minut til mig. Tågehornet ville lyde klokken 6:41, så 6:43, og svømmerne ville blive for længe i vandet.
Venligheden ved ikke at vente
Det, dæksmanden beskytter, når han ikke sænker landgangsbroen, er alle de andres morgen. Hans medfølelse er rettet mod mig; hans loyalitet tilhører køreplanen, det vil sige de fyrre mennesker, der var kommet til tiden. Jo ældre jeg bliver, desto mere bevæger det mig. De fleste institutioner bøjer sig for den, der står foran dem, og kalder det service. Færgen bøjer sig ikke for nogen og kalder det ikke noget som helst.
Der går også en anden båd klokken 7:20. Det ved alle også.22Klokken 7:20 er færgen langt fra lige så punktlig. Ingen har noget imod det. Det er den anden færge; dens opgave er at tilgive. At misse den første færge har aldrig betydet, at nogen blev strandet; det har kun gjort dem forsinkede, og her er forsinkelsen noget, man selv må stå ved. Man kan ikke give båden skylden. Båden sejlede tyve minutter i syv.